Glashænder.
Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Et brev. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Jeg skrev intet ned i den periode. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant