Det var kun fornemmelsen af vind, af sand, af mørke, af sol, af min krops fjerne funktioner, stilheden (der aldrig var stille). Sætninger. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Månens sind. Jeg tror, du havde glemt den der. Rundt omkring de milde lysninger, sådan at gå dér alene blandt ord. Rummet omkring mine tanker, som fluen omkring denne lyttende lampe. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken.