Jeg tror, du havde glemt den der. Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne. Sætningerne er et hav. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.