Lige strejfe med læberne ned gennem siderne. Dagene. Ugerne. Vennerne. I min første App vågnede jeg, og satte et lys i dit smil. Jeg sejlede henover ørknen, henover sandet. Glashænder. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.