Farvede lidt sort i din ørken.

Der var noget som åbnede sig. Sætningerne er et hav.

Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.