Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig. Træerne. Vi sad alene i natten. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne.