Luften og jordens sange.

Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Bøgerne varslede en kommende tid.

Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Vi sad alene i natten. Rifterne, rifterne. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Derinde bag bjergene. Dine læber, dine læber, dine læber. Jeg gik ture alene, lyttede til andres kærlige samtaler.