Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Mørket kaldte vi bare for mørket. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden.

Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Det handler om overfladen. Når jeg faldt i søvn, lå der altid en fælde tilbage fra dagen.