Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.

Meningsfulde dage med noter, betragtninger. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Og dén svimlende sindssyge, pop-up-love-story. I natten, en fjern stemme, søvn. Mens jeg læste dine sætninger skrev du videre ind i dig selv.