I bussen var der en, der gik ud af sig selv. Jeg kunne glemme det, der glemmes. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen. Hvad tæller du til? Sætninger. Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop.