Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Jeg sad alene i solen. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Nordlysets sitren i din stemme. Det gør ikke noget. Sådan noget. Træerne. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel.Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel.