Du skrev breve til ilden, du skrev breve til dig selv. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Jeg forsvinder ikke. To skjorter hænger til tørre i værelset, en er krøllet, den anden vil ikke rettes ud. Om landskabets stilstand og den mørke himmel og jordens nuancer af gråt. De skygger for lyset sammen med et par tøvende sætninger og den vigtige ro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Diamantafkast. Dine grene skygger for min mund.