Der er en som har vendt sin trøje omvendt. Bøgerne var de eneste. Da jeg vågnede, var jeg sikker:

Bøgerne var de eneste. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.