Der er en som har vendt sin trøje omvendt. Sandet. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.