Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Ring til mig uden grund. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Jeg sejler: alting sejler! Bøgerne varslede en kommende tid.

Dagene. Ugerne. Vennerne. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte.