Sætningerne er en ørken. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. Udsigten var håbløs. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.