Der lå figner på jorden. Jeg hader at vågne og se dig vågne.

Du siger noget om solen. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder. Vi, bag øjnene. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Jeg ville gerne give dig mine. Trak jeg de yderste bjerge? Århus Midtby, var jeg virkelig derinde alene. Et genert, et intimt rum.