Jeg så skibe bevæge sig bag havet, deres sætningers lys i det oprørte hav. Jeg forsvandt.

Kalken. Solstorm. Sletten forvandler sig til mørke og sten. Jeg sejlede ind mellem dine øjne og kyssede bjergenes matte ud gennem skygger. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.