Stod imod, men skrev: intet. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv. Hvor vil det ødelagte sprog hen? Sætningerne er en ørken. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Når du ringer, hører jeg det ikke. Der er en, der folder dine tanker ud til en mørk fremtid.