Sad jeg?

Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Sætningerne er et hav. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed. Har vi øjne?

Et genert rum, et intimt rum. Sådan er det. Hvad?Hvad? Hvad?