I kælderen sad du i mørket og fulgte en sætning, jeg havde fortalt dig i dagen, bevæge sig udad og komme til syne i et mat stykke træ.

Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig.

Og vi. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger indeni alting. I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind.