Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene.

Jeg var i din krop, og du? Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger.