Sætningerne er et hav. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Et sted, forsigtigt. Jeg forsvinder ikke. Jeg har dig. På et stort stykke hvidt papir. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.