Et. Så så jeg den tredje nat i iBookens dvælende øje. De vigtigste. Dine diamanter lyser i min mund. Månens sind. Som en anden dag, hvor det ikke var muligt.

Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne.