Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde.

Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.