Jeg lå og lyttede til dit hjerte. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: I læberne og i huden. Var jeg stille?

Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten.