Altid er det dette langsomme blik. På et stort stykke hvidt papir.

Afsavn. Udsagn. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene.