Bagefter sad jeg i timer og læste. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Hvor vil det ødelagte sprog hen?Hvor vil det ødelagte sprog hen? Hvor vil det ødelagte sprog hen?