Mørket kaldte vi bare for mørket. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Når du siger mit navn, svarer min krop. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.