Jeg var nøgen i de dage. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.

Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.