Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Sådan svarede du. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.

Altid er det dette langsomme blik. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen.