Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Du trak mig med til de yderste bjerge. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.