Var disse linjer virkeligt virkelige? Bag træerne. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Oppe på bakken. Vi taler om andre betingelser for nærvær. Sådan noget. Skyen skjulte noget for fuglene. Bagefter sad jeg i timer og læste.

Enkelte slukker bål og stiver i den hidsige røg, mens andre for altid forvandler sig og bliver som havet.