Bøgerne hvilede omkring kaffen.

En regning. Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.