Der var noget, som var mat (var mat) imellem mine fingre.

Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Bøgerne var de eneste. Tingene tøver. Det ,der hænger. Mørket fulgte mig blødt, og jeg trak på det sprog, som tøvede ved det yderste landskab. Vi, øjne. Udsigten var håbfuld. Du kan være. Nu sejler jeg på nætternes tæppe af mørkt. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag.