Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.