Sådan noget. Det generte i skriften. Derinde bag bjergene. De vigtigste. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Som at skrive i nye aviser. Afsavn. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.

Bøgerne kunne ikke åbnes, de var koder af sprog.