For hvert lag af betydning i stenene. Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.

I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.