Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort.