Et genert, et intimt rum. Vi har gardiner. Din vejrtrækning og bløde bølgende bevægelser. Ok, svarede du. Du kan være. De bløde bakker udenfor byen. Vi tænkte på sammensmeltninger, forvitringer, fordampninger. Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Sætninger skreg fra de kolde huse, græd i de iskolde træ. I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter. Da vi en nat fulgtes ned gennem vores.