Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene. Jeg går bare og venter på den milde måne. Du må forsvinde. Hvis du bare talte med stilheden, men intet, du sagde intet.

Du trak mig med til de yderste bjerge. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.