Solens sind. Af alt det lysende, reflekterende, matte.

Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?).

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.