I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Jeg famlede med dine øjne, deres blå cirkel af lys.

Dagene. Ugerne. Vennerne. Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide. At forvandle dette rum til et andet.

Dagene. Ugerne. Vennerne. Dagene. Ugerne. Vennerne.