Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Har vi de samme øjne? Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Hvem var det, der skrev: De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.