På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger indeni alting. Min ene pen er rød og den anden sort. Der var en stilstand i luften, en stilstand i de grå vægge.