I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Som at læse glemte aviser. Over murbrokkerne. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.
I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Som at læse glemte aviser. Over murbrokkerne. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.