Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Jeg bladrer i en tilfældig bog.

Når jeg ser dig. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller. Har vi de samme øjne? Ordene, små toppe af skum. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.