Landskab d 25.10.16 08:31:49 til 08:32:46

Det er aldrig det hurtige blik. Og op gennem huden til knoglerne, fugtigt-fugtigt, og ud gennem knoglene til lyset falder sammen med marven. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Vidste du? Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg skrev i en stråle af sol.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *