Et brev. Sætningerne er et hav. Det dybeste af alt er huden. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene Bøgerne kunne ikke åbnes, de var koder af sprog. Og en anden nat: Stationsbygningen, samtalerne derinde.
Et brev. Sætningerne er et hav. Det dybeste af alt er huden. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene Bøgerne kunne ikke åbnes, de var koder af sprog. Og en anden nat: Stationsbygningen, samtalerne derinde.