Jeg sejlede ind mellem dine øjne og kyssede bjergenes matte ud gennem skygger. Ikke var muligt at komme derind. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Nordlysets sitren i din stemme.

Det er wack! Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.